Bedste investering – Stor 2018-guide

Lad dine penge arbejde for dig – i steet for at arbejde for dine penge.

Har du sparet penge op, du ønsker at investere?

Så brug de næste 5 minutter på siden her. Jeg gennemgår gængse investeringsformer – herunder aktier, ejendomme, obligationer og nyere muligheder som crowdlending og cryptocurrencies (bitcoin) – og opvejer deres individuelle styrker og svagheder.

Den bedste investering er subjektivt, for det afhænger af spørgsmål som:

• Ønsker du en helt passiv investering – eller vil du acceptere at skulle finde lejere til en investeringsejendom?
• I hvilken grad skal du kunne likvidere din investering og trække pengene ud hurtigt?
• Og i hvilken grad ønsker du at være eksponeret for risiko?

Herunder gennemgår jeg de enkelte muligheder en for en. Tryk direkte i oversigten herunder til den, du ønsker at læse om eller læs fra en ende af. Jeg anbefaler det sidste, for måske bliver du overrasket og lærer noget, du ikke vidste i forvejen.

Om mig: Jeg arbejder som markedsføringskonsulent i København. Jeg er primo 2018 indehaver af 7 investeringslejligheder, der alle er lejet ud, en mindre aktieportefølje på ca. 100 tkr. Og en række digitale aktiver, herunder websites, der genererer en passiv indtægt. Jeg har skrevet Danmarks eneste bog om ejendomsinvestering.

Ejendomsinvestering

• Afkast: 5-15 % om året
• Risiko: Lav.
• Minimumsbeløb: 100.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Ringe. Du binder dine penge i lang tid.

Kort opsummering: Du opnår høje afkast på driften, en joker i værdistigningen og et konkret aktiv med ejendomsinvestering. Ulempen er at du binder dine penge i lang tid, og at du ikke kan sælge fra dig til dag (ensige måned til måned).

Introdukion:

Investering i fast ejendom har altid været en populær måde at få ens formue til at yngle på. I Danmark er det dog mindre udbredt end i mange andre lande, fordi at vi har en for udlejer meget streng lejelov og høje transaktionsomkostninger på køb og salg af boliger.

Det betyder dog ikke, at det ikke kan lade sig gøre.

Du har mulighed for fra ca. 100.000 kroner og opefter med bankfinansiering at købe boliger og lejligheder og leje dem ud. Du kan også sætte dine penge i en fond eller virksomhed, der herefter investerer dem i fast ejendom for dig og giver en del af overskuddet, hvor du også stadig binder dine penge i lang tid. Du opnår det højeste afkast ved at gøre arbejdet selv, men påtager dig også en større risiko og arbejdsbyrde.

Fordele:

1. Du opnår et højt afkast på den løbende drift. Der er således tale om en faktisk investering i et aktiv, der genererer en løbende indtægt og ikke alene spekulation i værdistigningen på et aktiv. Afkastet er nemt højere end det du får ved investering i aktier.
2. En eventuel værdistigning kan være et væsentligt tilskud til din investering i et godt marked.
3. Ejendomsinvestering er ikke udbredt i Danmark – hvilket betyder, du har nemmere ved at få de gode handler.

Ulemper:

1. Du binder dine penge i lang tid og din investering er ikke likvid. Jo længere, du venter med at sælge, jo bedre. Hvis du vil sælge, kan du i nedadgående marked tage både halve og hele år at slippe af med din ejendom.
2. Du skal arbejde løbende med at finde nye lejligheder, istandsætte, optage lån m.v.
3. Transaktionerne ved handel med fast ejendom i Danmark er høje (tinglysning af skøde, tinglysning af lån, advokat, ejendomsmægler m.v.) – hvilket mindsker mængden af boliger, du faktisk kan investere i.

Hvis du er interesseret i ejendomsinvestering, jeg har skrevet en bog om min metode. Jeg har 7 udlejningslejligheder og får i gennemsnit + 15 % i forretning om året – uden at indregne værdistigning.

Se: 15PCT.dk – Om ejendomsinvestering (linket åbner i ny fane).

Aktieinvestering

• Afkast: 6 % om året historisk i Danmark
• Risiko: Lav.
• Minimumsbeløb: 1.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Gode. Du kan det meste af tiden sælge dine aktier med det samme og tage dine penge ud..

Kort opsummering: Aktieinvestering er en hyppig måde at investere på. Du køber andele i selskaber og ret til fremtidig indtjening. En aktie giver ret til udbyttebetaling, men den store værdi ligger som regel i at købe en aktie og sælge den, når den er mere værd – fordi det går godt for virksomheden. Det er nemt at investere i aktier – og du investerer bedst ved ikke at du, du er smartere end alle andre i markedet.

Introdukion:

Du kan købe aktier i børsnoterede selskaber. Aktien repræsenterer en del af virksomheden og ret til fremtidige udbytter. En gang om året betaler selskaber udbytter (hvis det går godt). Herudover kan du tjene penge på at købe en aktie og vente med at sælge til den er steget i værdi.

Mange hundrede tusinde danskere investerer i aktie direkte – mange flere indirekte i form af deres pensioner, der sættes i aktier såvel som andre investeringer af deres pensionsforeninger.

Du kan i dag overføre penge til dit aktiedepot online og købe fra dig til dag til lave kurtager (gebyrer) – hos Nordnet koster det eksempelvis kun 29 kroner i minimumskurtage at købe aktier i danske børsnoterede virksomheder.

Aktier er en nem måde at investere på, og du kan som regel trække dine penge ud igen. Du køber bedst aktier ved at købe i en række forskellige selskaber eller en såkaldt indeksforening, hvor du investerer i et bredt udsnit af markedet, i stedet for at vælge ’vinderselskaber’ – for der sidder professionelle investorer med mere viden end du nogensinde får.

Jeg investerer også selv i aktier for ca. 15 % af min nettoløn om måneden. Hver måned køber jeg i et nyt selskab. Læs også min guide til aktier for begyndere.

Fordele:

• Du kan investere for få penge og løbende – invester fast en gang om måneden og se din formue vokse.
• Aktiemarkedet giver et historisk afkast på 6 % om året i Danmark – sæt dine penge ind og glem dem i 8-10 år for en fordobling.
• Investeringer i nogle selskaber giver aktionærfordele; fx gratis opgraderinger hos SAS, billetter til fodboldkampe i Parken eller adgang til aktionærmøder med mad og oplæg.

Ulemper:

• Mange danskere investerer ”dumt”: De handler tit og koncentrerer deres risiko ved at sætte mange penge i selskaber, ’de tror på’. Det mest hensigtsmæssige er at placere pengene i mange forskellige selskaber og sektorer eller købe indeksforeninger.
• Danmark har en af verdens højeste skatte på aktiegevinster i hele verden.

Obligationsinvestering

• Afkast: 2-5 % om året
• Risiko: Meget lav.
• Minimumsbeløb: 10.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Ringe. Du binder dine penge i lang tid.

Kort opsummering: Hvis du ønsker meget høj sikkerhed og kan leve med et lavere afkast, kan du overveje at investere i virksomheds- og statsobligationer. Med det sidste låner du penge til staten. Obligationer er ’kedelige’ i den forstand, at du binder dine penge i lang tid og får et lille afkast – til gengæld er betalingen sikret af staten.

Introdukion:

Virksomheder og stater udsteder obligationer, private kan købe. En obligation er et gældsbevis. Når du køber en obligation, låner du således penge til fx en stat. Investering i obligationer er kendetegnet ved en meget høj sikkerhed, for din risiko er kun, at staten går konkurs. En obligation løber typisk i 1-10 år, men op til 99 år. Jo kortere obligationen er, jo lavere er renten også.

Med til den høje sikkerhed følger også et lavt afkast. Danske statsobligationer fik i 2015-2016 negativ rente. Hvis du som investor køber for 100.000 kroner statsobligationer i et år med en negativ rente på 1 %, får du efter 12 måneder 99.000 kroner tilbage. At de kan sælges viser hvor bange mennesker i andre lande er for inflation og korrupte stater.

Nogle statsobligationer tilbyder væsentligt højere renter – herunder græske, italienske og mange afrikanske lande. Det er dog også med en høj risiko. Argentina gik bankerot sidste gang i 2001, hvor milliarder af dollars i statsobligationer gik tabt for private investorer – og Grænkeland balancerer stadig på en knivsæg.

I nogle tilfælde kan du argumentere for at en obligationsinvestering ikke er en faktisk investering – hvis du investerer i noget med en negativ rente, er det et defensivt træk med henblik på ikke at tjene mest muligt, men at tabe mindst muligt!

Fordele:

• Ultimativt høj sikkerhed

Ulemper:

• Lavt afkast – grænsende til det useriøse
• Du binder dine penge i 1-99 år

Pensionsopsparing

• Afkast: 2-10 % om året
• Risiko: Lav.
• Minimumsbeløb: 1.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Meget ringe med høj beskatning og ’statslig dummebøde’ (engangsskat).

Kort opsummering: Du kan investere penge i din egen pension. Det er med en skattefordel i form af udskudt skat – men pas på, hvis du får brug for pengene før du skal pensioneres. Det er nemlig særligt dyrt.

Introdukion:

I Danmark sparer vi selv op til vores pension. Hvis vi selv har pension, er vi en mindre byrde for staten sidst i livet. Derfor incentiverer staten også til pensionsopsparing ved at udskyde skatten; hvis du tager 2.000 kroner hver måned af din løn og investerer, betaler du ikke skat med det samme, men først når du trækker pengene ud i pension. Derfor får du renter af din bruttoløn.

Der er således en skattefordel forbundet med at investere i din egen pension.

Det er dog kun indtil du skal bruge pengene før tid, for her gør det ondt: Du bliver udsat for en engangsbeskatning på ca. 60 %, hvis du hiver pengene ud, før du bliver pensioneret.

En pensionsopsparing er en god ting, men du låser effektivt dine penge til du er 65 – så brug ikke dem alle sammen her, for måske får du brug for dem før (og måske er de bedre brugt før, selv hvis du ikke får brug for dem).

Fordele:

• Skattefordel, hvis du ikke skal bruge pengene før du er 65

Ulemper:

• Statslig dummebøde med 60 % i engansskat, hvis du er uheldig og skal eller vil bruge pengene før du er 65 – meget lang binding på dine penge.

Crowdlending

• Afkast: 10-20 % om året
• Risiko: Høj.
• Minimumsbeløb: 5.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Ringe. Du låner dine penge ud.

Kort opsummering: Kunne du tænke dig at agere bank og låne dine penge ud? Det kan du med crowdlending, hvor du låner penge til virksomheder og får renter, som var du banken selv. Du udsteder ikke selv lånet, men sammen med en række andre personer, og renten afhænger af hvor mange, der ønsker at låne pengene ud. Risikoen er højere, fordi du låner penge til virksomheder, der som regel er blevet afvist i banken. Til gengæld er der også et højt muligt afkast.

Introdukion:

Crowdlending er et nyere begreb. På portaler som FlexFunding og XXX har du mulighed for at læse om og udlåne penge til projekter.

En virksomhed kan skrive sig op på en platform og bede om et lån på 100.000 kroner. De giver 10 % i rente. Du kan give de 5.000 kroner, mens andre investorer giver de 95.000 kroner. Det minder om traditionel bankvirksomhed i den forstand at du får renter af låntager – og hvis denne går konkurs, ja så mister du også pengene til lånet.

Crowdlending er endnu nyt i Danmark, men der er flere gode eksempler på, hvordan det har tjent penge og bidraget til at opbygge virksomheder.

Du kan låne fra små beløb til flere hundrede tusinde kroner ud af gangen – og administration af lånet bliver varetaget direkte af låneplatformen, du har valgt at bruge.

Det kræver mere risikovillighed med investering i crowdlending end fx aktier og obligationer – men du kan også blive belønnet i den anden ende.

Fordele:

• Højere afkast på din investering
• Du hjælper virksomheder med at få finansiering og skabe arbejdspladser i Danmark – her er et socialt aspekt af din investering
• Du kan blive mere involveret og se, hvilken virksomhed dine penge går til og støtte dem ved at købe deres produkter

Ulemper

• Du låner penge ud til virksomheder, der ikke kunne låne dem af banken – det var der måske en grund til?

Cryptocurrency (bitcoin)

• Afkast: -100 til + 10.000 % om året
• Risiko: Ekstremt høj.
• Minimumsbeløb: 1.000 kr. +
• Muligheder for at likvidere investering: Volatilt.

Kort opsummering: Kunne du tænke dig at investere i rouletten? Cryptocurrency er en nyere måde at investere på. Det er med mulighed for at miste alle dine penge i et volatilt marked, der ofte er endt med en fuldstændig udslettelse af en given valuta eller fald på 80 % på få dage – men som samtidigt kan stige til himmels på kort tid. Det er drømmen, der dog kan blive forvandlet til et mareridt.

Introdukion:

Bitcoin, Litecin, Etheureum – der er allerede flere hundrede cryptocurrencys og mange flere kommer løbende til.

Bitcoin og andre ’valutaer’ er tal på din computer. Der er lige nu 16 millioner bitcoins og når alle bitcoins er ”minet” (”udklækket”) er der 21 millioner af slagsen. Herefter kommer der ikke flere. Tilhængere af bitcoins argumenterer for, at bitcoins af den årsag vil stige, fordi at udbuddet er begrænset (efter traditionel teori om udbud og efterspørgsel).

Men hvad kan du så bruge bitcoins til? I dag er det meget lidt, og kritikere fremhæver, at selvom udbuddet er begrænset, skaber det ikke værdi, hvis ikke der opstår en oprigtig efterspørgsel efter at bruge digitale valutaer.

Du kan købe bitcoins og lade dem opbevare på din telefon, din computer eller en ekstern harddisk – og hvis du ønsker at sælge dem en dag, kan du gøre dette direkte fra din enhed igen.

Det er svært at så, især om fremtiden: Investering i cryptocurrencies kan være en sjov måde at gamle med nogle af dine penge på, men det bør kun være med penge, du også er villig til at miste; for det er der stadig en ganske væsentlig risiko for, at du kommer til at gøre.

Fordele:

• Flere cryptocurrencies har set stort vækst –bitcoin steg med 1000 % i 2017
• Hvis digitale valutaer er fremtiden, står du til at tjene stort som en forholdsvis tidlig investor

Ulemper:

• Hvis du kommer til at overføre dine penge til den forkerte ’wallet’, er de tabt; her er ingen ”Fortryd”-knap
• Hvis du glemmer koden til din ’wallet’, er dine penge tabt; her er heller ingen ”Gendan password”-knap
• Bitcoin er faldet med 80 % på få timer 3 gange på 2 år – det kommer til at ske igen. Crypto er ikke for de med et svagt hjerte.

Hvad gør jeg selv?

Jeg tror på en diversificering i det, du investerer i. Jeg tror på at investere i flere ting og sprede risikoen.

Derfor har jeg 7 udlejningslejligheder, hvor jeg tjener penge på driften, ligesom jeg har et aktiedepot med aktier i, en mindre beholdning i cryptocurrencies samt en række digitale aktier i form af e-bøger og affiliate websites, der alle generer en – i store træk – passiv indtægt. Jeg anbefaler alle andre at gøre det samme – og at komme i gang, for investering med en lang tidshorisont er en sikker måde at hjælpe sig selv på.