Billigste boliglån

Står du over for (re)finansiering af fast ejendom?

De fleste boligkøb i Danmark sker med et realkreditlån som den ”inderste” finansiering – det vil sige de første 80 %. Men fra 80 % til 95 % belånes købet med et boliglån.

Der er væsentligt større forskel på de renter, de danske banker tilbyder på boliglån, end tilfældet er med realkreditlån.

Derfor er der også flere penge at spare (og modsætningsvis tabe) ved at finde det billigste boliglån.

Formålet med denne artikel er at give dig de redskaber, der sikrer dig det billigste lån fra en dansk bank. Brug derfor nogle minutter på at læse videre. Det kan spare dig mange 1000’e kroner.

Vores vigtigste tip til et billigt boliglån:

Det vigtigste – og første – du bør gøre er at sætte flere potentiale banker i stævne. Måske har du mulighed for at forhandle en god pris hjem med din nuværende bank, men du bør ikke lægge alle æg i en kurv.

Tag kontakt til flere banker og hør, hvad de vil tilbyde. Den danske tjeneste Monera har gjort dette nemt for dig. Takket være et samarbejde med tjenesten har du mulighed for herunder at udfylde en kort formular, hvorefter du nemt sætter bankerne til at byde på dig som kunde:

Få pantebrevslån

Få bankerne til at byde på det billigste boliglån til dig

Se hvor meget du kan få optimeret dit kommende boliglån. Få procent betyder hurtigt rigtigt mange penge. Gratis og uforpligtende tilbud:


Ved at indhente tilbud, accepterer du vores betingelser

“Du får samtidig en bruger på Monera, hvor du løbende får gode råd til hvordan du sparer flere penge i din Økonomi.”

Det er gratis og uforpligtende at indhente tilbud på boliglån fra flere banker.

Fordelen er lige så simpel som den er åbenlys: Når bankerne ved, de er i konkurrence med hinanden tvinges de også til at ive dig særligt gode vilkår for at du vælger dem til finansiering af din ejendom.

Din rente afhænger af din økonomi

penge i en krukke med blomst

Måske kender du ordsproget:

Det er dyrt at være fattig.

Det er sandt – også når det kommer til boliglån.

Hvis du har en svag økonomi – det vil sige et lille rådighedsbeløb med risiko for minus fra måned til måned – risikerer banken mere vil at yde dig et lån. Der er større risiko for, du ikke betaler og at banken derfor betaler penge. Denne risiko tager banken sig betalt for i form af en højere rente på dit lån. Du betaler altså mere for at låne dine penge, end hvis du har en stærk økonomi og banken en mindre risiko tager.

Du skal således overbevise banken om, du er et stærkt økonomisk kort.

Dette gør du ved at:

  • Have forberedt et budget, der viser, dit rådighedsbeløb er nok til at dække de rente- og afdragsomkostninger, du har med dit lån
  • Dokumentere din faste indtægt fra din løn
  • Og ved ikke at bede om et lån der er større, end du kan betale –gør du dette bare én gang, sender du et farligt signal til banken

Når forskellige banker tilbyder dig forskellige renter, er det fordi bankernes vurdering af din risikoprofil varierer – og at enkelte banker kan have et ønske om at øge deres udlån på bekostning af den største sikkerhed i valget af kunder.

Værd at vide når du optager dit boliglån

Når du sammenligner mulige boliglån fra forskellige bankinstitutter, bliver du præsenteret for en række forskellige tal:

  • Kurs: Du bør optage lån til kurs 100. Hvis du optager et lån til kurs 90, får du kun 90 kroner udbetalt for hver 100 kroner, du låner.
  • ÅOP: Årlige Omkostninger i Procent. I praksis det vigtigste tal at være opmærksom på, når du sammenligner de forskellige lånemuligheder, du får tilbudt. Her er medregnet stiftelsesgebyrer, årlige gebyrer, den nominelle renter og andre tal, der har indflydelse på den endelige pris for dit lån. Du kan ikke sammenligne boliglån med baggrund i den nominelle rente; du skal altid sammenligne på baggrund af ÅOP.
  • Afdragsfrihed: Som ved realkreditlån har du ofte mulighed for at tilvælge afdragsfrihed til dit boliglån. Dette fraråder vi! Dit boliglån har en højere rente end realkreditlånet. Hvis du skal have afdragsfrihed på noget, bør det derfor være på realkreditlånet. Vær opmærksom på, at du med afdragsfrihed i en årrække risikerer at sætte dig tungere i din hverdag, end du har mulighed for at opretholde, når først du begynder at betale almindeligvis.
  • Løbetid: Med en længere løbetid på fx 20 år i stedet for 10 år, betaler du mindre per måned, men du ender med at betale et større beløb tilbage til banken i sidste ende. Ideelt set vælger du derfor en løbetid på dit boliglån, der er så kort som muligt, for at få det billigste boliglån. Du kan også få boliglån på 5 år, hvis du i din økonomi har et rådighedsbeløb højt nok til at betale dette.
  • Belåningsgrænse: Nylig dansk lovgivning betyder, du selv skal lægge 5 % af betalingen i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Formålet med denne lovgivning er at lægge en dæmper på de ofte voldsomme prisstigninger på markedet for ejerlejligheder især i København og i Aarhus. Du kan derfor maksimalt belåne 95 % af dit køb, mens du skal have sparet de sidste 5 % op.
  • Stiftelsesgebyr: Nogle banker tager 1-2 % i stiftelsesgebyr, andre et fast gebyr og andre igen intet gebyr. Stiftelsesgebyret er et element, du som kunde har mulighed for at handle om. Når du indhenter tilbud på boliglån fra flere banker, kan du tilbyde at vælge den med laveste rente, hvis de samtidigt fjerner stiftelsesgebyret. Husk at banken er en virksomhed, hvis vare er penge i en periode – du kan derfor handle med banken næsten som du kan på Hjallerup Marked.

Når du optager et billigt boliglån, får banken som regel sikkerhed i form af et tinglyst ejerbrev i din ejendom. Det betyder, at i tilfælde af et salg har banken ret til penge efter prioriteten i ejerpantebrevet. Dette er helt almindeligt. Du betaler som låntager som regel for udarbejdelse af dette ejerpantebrev og de tinglysningsgebyrer, der skal betales til staten.

Nemt at skifte bank

mand med lommeregner

For at få det billigste boliglån vil du ofte være nødt til at skifte bank.

Vær her opmærksom på, at det er ligeså nem at udskifte din bank, som når du vælger et nyt mobilabonnement.

Det er din nye bank, der tager kontakt til den gamle med henblik på at få flyttet dine aktiver. Der er for dig alene manuelt arbejde forbundet med at overflytte eventuelle PBS-aftaler.

Vær derfor ikke bange for udsigten til et nyt bankinstitut, når du optager et lån – det er tværtimod en glædelig omstændighed, du har fundet en bank, der vil dig det bedre med bedre vilkår på dine udlån.

Pantebreve – Et dyrt alternativ til boliglån

De danske banker er ikke forpligtede til at tilbyde dig hverken et realkreditlån eller et boliglån. Hvis banken vurderer, at din bolig er for svær at sælge igen, eller at din økonomi ikke er stærk nok, har banken hret til ikke at tilbyde dig et lån.

Derfor er der opstået et marked for den yderste finansering i Danmark i form af pantebrevslån. Med et pantebrevslån optager du et lån på det private marked med tinglyst pant i din ejendom. Vær opmærksom på, at renten på et pantebrevslån ofte er over 10 % – mere end hvad du betaler almindeligvis med et boliglån. Det er således at foretrække med et lån i en bank fremfor på det private marked.

Billigste boliglån til forbedring af ejendom

Hvis du ikke køber nyt, men i stedet ønsker at optage et lån med henblik på at forbedre nuværende ejendom, bør du overveje flere muligheder.

Den nemme løsning er at lede efter et så billigt boliglån, du kan finde.

Men du kan have mulighed for i stedet at omlægge dine realkreditlån afhængigt af, om din bolig i dag er mere værd, end da du købte den.

De danske realkreditinstitutter kan låne dig op til 80 % af boligens værdi. Hvis du købte din lejlighed for 1 million kroner, men den er siden da steget til 1.5 millioner kroner, er din maksimale finansiering også steget fra 800.000 kroner (80 % af 1 million) til 1.2 millioner (80 % af 1.5 millioner kroner). Med et omlagt realkreditlån for du bedre renter end selv med det billigste boliglån, og de penge du frigør her har du mulighed for at bruge på forbedring af dit hjem som nyt tag, solceller eller isolering, der igen forøger værdien af din bolig og muliggør en senere omlægning af dine lån.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *