Daytrading

Daytrading – handel med aktier og andre finansielle instrumenter med en tidshorisont på sekunder, minutter og timer – er et supplement til almindelig aktieinvestering.

Når du fleste danskere køber aktier, er det med en intention om at holde dem i måneder, hvis ikke år. Det kaldes ”køb og hold”-strategien og går ud på at følge markedet op og sælge, når tiden er inde.

Daytrading er meget anderledes. Her køber og sælger du inden for sekunder og minutter og forsøger at score en hurtig gevinst. For dygtige tradere er der flere penge at tjene på daytrading end almindelig investering, fordi alt går så hurtigt og fordi du har mulighed for at ’geare’ din investering (investere for lånte penge). Kendte danske daytradere som Tou Hougaard og Flemming Kozok Sørensen har med artikler i landets medier og bidrag til bøger om emnet hjulpet til at gøre opmærksom på fænomenet daytrading i Danmark.

Samtidigt er daytrading farligt og de fleste tradere taber faktisk penge på det – i modsætning til ”køb og hold”-investorer med almindelige aktieinvesteringer.

Tekniske og fundamentale analyser

Når du laver research-arbejde og skal vælge at investere i en aktie, kan du vælge mellem 2 analysemodeller: Den tekniske analyse og den fundamentale analyse.

Fundamental analyse

Den fundamentale analyse benyttes af ”køb og hold”-investoren. Her ser du på selskabets regnskab, position i markedet, fremtidsudsigter og meget mere og forsøger at vurdere, om dette er et vinderselskab i fremtiden.

En fundamental analyse er svær at udføre for lægmand. Professionelle investorer og fagfolk vil altid have bedre informationer og flere af dem end du har. For almindelige investorer anbefaler jeg derfor – og benytter mig selv af – en ”Klods Hans”-metode, hvor du vælger nogle tilfældige aktier i store danske selskaber. Jo større et selskab og jo mere handlet, selskabet er, jo mere sikker kan du også være på at prisen er den rigtige.

I modsætning til den fundamentale analyse står den tekniske, der særligt benyttes af daytradere:

Teknisk analyse

Med en teknisk analyse ser du ikke på, hvordan et givent selskab klarer sig og deres fremtidsudsigter. Du kigger alene på aktiekursen. Teknisk analyse hviler på massepsykologi.

Når en aktiekurs fx når en midlertidig bund, kan du analysere dig frem til dette og ”gå ind i aktien” (købe), når kursen ser ud til at vende.

Aktiekursen går op og ned hele dagen, sekund for sekund – også når der ingen nyheder er om selskabet.

Som daytrader forsøger du at aflæse grafer og købe, når en graf skal til at stige og sælge, når den skal til at falde igen. Det kan du gøre hundredevis af gange på en enkelt dag, hvor en almindelig, privat investor kun ville handle en gang eller to om måneden.

Se trader Peter Arendt undervise i teknisk analyse i den korte video herunder:

Teknisk analyse kræver indsigt i psykologi, evnen til at holde hovedet koldt og analyse tal og grafer. Det er en evne, du bruger mange år på at tillære dig – men til gengæld også kan tjene dig mange

De fleste investorer taber penge

Daytrading – og fætteren swingtrading – er kendetegnet ved, at få personer tjener store summer på kort tid, mens de fleste investorer taber penge.

Storm P. sagde, at det er svært at spå – især om fremtiden. Heri ligger udfordringen også med daytrading. Du skal forudsige fremtiden med intervaller så korte som få sekunder og minutter. Det er en svær mission.

Ikke alene skal du vælge at gå ind i den rigtige aktie. Du skal vælge rigtigt nok gange til, at du betaler for handelsomkostningerne, da hver eneste aktiehandel koster dig et fast beløb – 29 kr. hos Nordnet, der er Danmarks største aktieplatform og markedsfører sig selv med lave kurtage-priser.

Daytrading er også kendetegnet ved en højere risiko end almindelig aktieinvestering. Hvor du almindeligvis ville investere for de penge du har og ikke mere, vælger de fleste daytradere at ’geare’ deres investering.

At geare din investering betyder, du låner penge og investerer for disse.

Du har selv 10.000 kroner og låner 90.000 kroner, så du samlet investerer for 100.00 kroner. Hvis kursen går 5 % op, har du tjent 5.000 kroner, hvilket er 50 % af det beløb, du selv har investeret. Men går kursen 20 % ned, har du tabt 20.000 kroner – det dobbelte af de penge, du selv investerede.

Med gearing har du mulighed for både at tabe og tjene flere penge. For alt andet end professionelle investorer er det et farligt redskab, der bør benyttes med omhu.

At amatør-daytradere er så dårlige til at tjene penge på deres handler ses også ved, at nogle platforme helt konsekvent investerer det modsatte af deres brugere. De ved, at brugerne med tid taber penge og dækker derfor ikke deres handler ind, men indgår i et reelt væddemål mod investoren. Investoren investerer ikke i markedet, men i et væddemål med platformen. Dette ses ikke udenfor daytrading.

Aktier, ETF’er, forex – og meget mere

Som daytrader har du mulighed for at trade forskellige finansielle produkter, herunder:

  • Aktier – som almindelige investorer
  • ETF’er – en security, der følger en given underliggende trend, fx alle aktier inden for mineindustrien, et valutakryds eller alle danske aktier
  • Forex – valutakryds, fx den danske krone med den japanske yen

Du kan handle såvel danske som udenlandske produkter. Vær blot opmærksom på, om der for de udenlandske er tilknyttet højere handelsomkostninger end for de danske.

Indenfor daytrading er der ingen markeder, der er bedre end andre. Vælg det du har størst interesse for eller en særlig viden om. Nogle har stor succes med det tyske DAX-indeks, mens andre kun handle agro-relaterede aktier. Der er intet rigtigt og forkert ifht. valget af finansielt produkt og marked, du daytrader.

Research-arbejde hos udbydere

Der findes en række platforme – både danske, men særligt udenlandske – der tilbyder dig mulighed for at udøve daytrading.

Du bør lave dit research-arbejde godt her – benyt eventuelt tabellen i begyndelsen af dette indlæg – for at finde ud af, hvilke af platformene, du skal benytte.

Nogle kræver et fee baseret på, hvor mange penge du har indsat på kontoen hver dag, mens andre har høje handelsomkostninger.

Daytrading er endnu et ungt emne. Nogle udbydere har karakter af ”wild west”. Undgå disse. Læs anmeldelser af de forskellige platforme, inden du vælger den, du sætter din lid til.

Alternativ til dig med lavere risikovillighed

Daytrading er spændende og sjovt – men som amatør er der stor risiko for, det ender med at blive et dyrt bekendtskab.

Heldigvis findes der gode alternativer til dig, der gerne vil investere dine penge, men ikke har en høj risikovillighed eller ønsker at bruge så lang tid, som daytrading kræver.

Her kan nævnes:

  • Aktier – køb og hold-strategien er populær, fordi den virker. Hvis du starter som ung, har du tiden med dig. Læs eventuelt min guide til aktieinvestering for begyndere her.
  • Ejendomsinvestering – jeg køber og udlejer selv billige lejligheder udenfor Danmarks store byer. Arbejdet er stærkt begrænset og afkastet er højt. Til gengæld binder du dine penge i lang tid ad gangen i en illikvid investering. Læs min guide til ejendomsinvestering her.
  • Obligationer – Virksomheds- og statsobligationer er den kedelige og forholdsvis sikre løsning, der binder dine penge i lang tid og giver et stabilt afkast i perioden.

Mulighederne er mange.

Ordbog

Herunder en række ord relateret til daytrading, du bør kende:

Daytrading: Handel med aktier, ETF’er, forex og andre finansielle produkter med en tidshorisont på op til en dag; ofte sekunder og minutter.

Swingtrading: Handel med lignende finansielle produkter med en tidsperiode på op til et par uger.

Heding: Begræsning af tab. Når du hedger dig mod noget, søger du at minimere et potentielt tab ved fx at spille på begge udfald af et givent scenarie.

Portfolio: Din samling af aktier og andre værdipapirer.

Index: Et index er et benchmark af noget. Hvis markedet er index, kan du have et højere eller lavere afkast end index afhængigt af, hvor dygtig du har været til at vælge de rigtige handler.

P/E-Ratio: Price / Earnings-ratio. Hvordan en given aktie er prissat i forhold til et selskabs omsætning. Du dividerer prisen på aktien med virksomhedens omsætning eller overskud og kan derved sammenligne med om denne aktie er billig eller dyr i forhold til andre aktier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *