Aktieinvestering for begyndere

Aktieinvestering er en spændende måde at få mindre såvel som større formuer til at yngle.

Med aktier køber du en lille bid af et firma. Du tjener penge både på overskudsdeling og – i praksis vigtigere – kursstigninger, når selskabet klarer sig godt.

I dag handler du aktier over brugervenlige internetbørser.

Før du går i gang med aktieinvestering som begynder, bør du dog kende til den grundlæggende terminologi, sikre teknikker for at skabe et afkast på din formue og vide, hvad du for alt i verden skal undgå.

Det er alle sammen ting, jeg kommer ind på i denne artikel.

Den tager 10 minutter at læse, så hav en kop kaffe klar. Det kan blive noget af det mest indbringende, du læser i dit liv, hvis dette får dig til at starte med aktieinvestering.

Jeg investerer selv både i aktier og i fast ejendom. Jeg anbefaler som udgangspunkt aktieinvestering, for du kan gå i gang med få midler og begynde at lære om markedet.Jeg anbefaler – og bruger selv – Nordnet som investeringsplatform.Brug linket her og gå direkte til tilmeldingssiden. Det er gratis at tilmelde dig.

Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, du ikke får de investerede penge igen. Jeg modtager kommission fra Nordnet.

Jeg investerer selv i både aktier og fast ejendom, men artiklen her er ikke faktisk økonomisk rådgivning. Tal med din revisor eller din økonomiske rådgiver før du går i gang.

Terminologi

Til at starte med bør vi definere en række af de centrale begreber inden for aktieinvestering:

• Aktie: Et værdipapir. Har du en aktie i et selskab, har du en lille ejerandel i dette selskab.
• Aktiedepot: Et elektronisk depot, der indeholder de aktier, du køber. Det er således en oversigt over dine tilgængelige aktier. Tidligere var det en faktisk boks med papirer, men i dag er aktiehandlen flytter over på internettet.
• Kurtage: Når du køber aktier, betaler du en kurtage til din aktiehandelsudbyder. Kurtagen er således prisen, du betaler for at købe aktien. Vær opmærksom på at vælge en aktieudbyder med lav kurtage.
• Bull-marked: Et marked med stigende investortillid og stigende aktiekurser. Det er sjovt at have aktier i et bull-marked.
• Bear-marked: Et marked med faldende investortillid og faldende aktiekurser. Her er det ikke særligt sjovt at eje aktier.
• C20: En liste over de 20 mest handlede danske aktier. Det er ikke de mest værdifulde aktier, men de mest omsatte – altså handlede – aktier.
• Indeks: En betegnelse for den gennemsnitlige udvikling for en samling af aktier.
• SmallCap og MidCap: Betegnelse for små- og mellemstore virksomheder, du kan købe aktier i.
• Gearing: Hvis du låner penge til at købe aktier for, gearer du din investering (mere herom senere).

Bedste taktik: Køb og hold

Undersøgelse på undersøgelse har vist, at din bedste chance for at få succes med aktieinvestering er en ”køb og hold”-strategi med en samling aktier i virksomheder spredt udover de forskellige brancher.

Lad det være sagt med det samme: Du bør som privat investor sprede din risiko og generelt lade være med at handle. Når du handler gør du det på baggrund af informationer, de professionelle har haft ofte mange dage i forvejen. Du kan ikke slå markedet.

Som privat investor bør det være dit mål at følge markedet. At følge markedet vil sige, at hvis indeks stiger med 5 % på et år – aktierne i dette indeks eller markedet som et hele er i gennemsnit steget 5 % – bør det være dit mål at følge med.

Du følger markedet ved at købe tilfældigt ind i virksomheder i forskellige brancher. Jo større et selskab, jo større sikkerhed har du for, at prisen er den rigtige (mere herom senere).

Måske har du set en overskrift om, at kvinder er dygtigere end mænd til at investere deres penge – i hvert fald, hvis vi kigger på hobby-investorer. Det er der to grunde til:

• Kvinder køber ind i store selskaber; oftest C20-selskaber. Mænd tror de kan slå markedet og vælger mindre selskaber, fordi mændene tror de har set noget, de professionelle ikke har.
• Kvinder sælger og køber ikke hyppigt. De køber en aktie og holder den i mange år. Mænd tror de er smartere end andre mænd og både køber og sælger derfor hyppigt.

Ser vi tilbage på historien, så stiger aktiemarkedet i Danmark med cirka 5 % om året. Der er store udsving; fra 2004-2007 gik det stærkt i et bull-marked, hvor priserne steg, mens det fra 2008-2010 gik endnu hurtigere nedad. Over en lang periode udligner kurven sig dog og giver et afkast på 5 % af din investering. Det er med renters rente over tid et meget højt afkast!

Der er 2 grunde til, at du med al sandsynlighed – det viser alle undersøgelser – får et ringere afkast end markedet, hvis du handler ofte:

• Du bliver suget tør for blod af kurtagen. Hver gang du handler koster det penge. Handelsomkostninger betyder overraskende meget.
• Som privat handler du på baggrund af informationer, de professionelle aktieinvestorer har haft i lang tid. Når du læser en nyhed i Børsen onsdag, har de professionelle reageret 2 dage forinden mandag.

Jo større selskab, jo mere sikkerhed for rigtig pris

Ikke alene skal du købe og holde – hvis du investerer i aktier ikke for sjov, men for at få et afkast på dine penge, bør du tilmed investere i ”store og kedelige selskaber”.

Der er en grundregel på børsen. Jo mere omsat en aktie er, jo mere sikker kan du være på, at markedet har sat den rigtige pris. En høj omsætning af aktien betyder, den bliver handlet meget. Som nævnt før er det danske C20-indeks blot en liste over de 20 mest omsatte, altså handlede, danske aktier.

Jeg anbefaler, du køber bredt ind af aktier i det danske C20-indeks. Du kan med fordel sprede dig over 10 aktier eller mere. Ideelt så er aktierne fordelt i forskellige brancher. Der er ikke så meget risikominimering i at købe Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, for hvis banksektoren som et hele bliver udsat for strengere regulering, så falder de alle.

Når en aktie er omsat meget, så er mange mennesker inde at bestemme den helt præcise pris. Jo færre handler, jo større er risikoen for, du køber til en forkert (og sandsynligvis for høj, for de professionelle er altid foran dig!) pris.

Sådan handler jeg aktier

Jeg følger selv metoden med at købe og holde aktier i de største danske selskaber.

Metoden er anbefalet af flere meget dygtige mennesker, herunder:

• Tony Robbins i ”Money – Master the Game”. Tony Robbins anbefaler at investere i indeksfonde fremfor selv at vælge dine aktier for at følge markedet ned og mest op.
• Michael Møller, CBS-professor, i ”Din Økonomi”. Michael Møller præsenterer DAKALOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive). De professionelle er foran dig. Invester i de mest omsatte aktier og lad dem stå.
• Boost din opsparing med aktier af Karsten Engmann Jensen. Børsen-journalisten anbefaler, du køber bredt ind i store aktier og ikke sælger før du har noget bedre at bruge pengene på.

Jeg overfører i dag et fast beløb i starten af til min konto i Nordnet. Herfra vælger jeg et mellemstort eller stort dansk selskab og investerer. Mine metode beror mere på tilfældighed end noget andet. Jeg kan godt lide at købe aktier der lige er faldet, så ofte sorterer jeg efter de aktier, der er faldet mest de sidste par uger. Er der store selskaber imellem, så køber jeg i troen på, det er et midlertidigt setback. Den taktik har indtil nu fungeret meget udmærket.

Herefter sælger jeg ikke mine aktier. De står og trækker, og det må de gerne de næste mange år. Mine aktieinvesteringer er et supplement til de investeringer, jeg har gjort i fast ejendom på Sjælland. At sprede din risiko betyder både, du bør købe forskellige aktier, men også du bør overveje supplerende investeringer i eksempelvis ejendomme og obligationer – sidstnævnte afhængigt af din risikoprofil. Hvis du ved, at du inden for en kortere årrække har brug for dine penge eksempelvis til pension, så er obligationer et sikkert valgt. Du ønsker ikke at sælge, mens aktiemarkedet er nede. Det er lige herefter, det for alvor eksploderer, og så gælder det om at være med på vognen.

Vær kedelig! (Gearing af din investering)

Måske har du hørt om gearing af din investering.

At geare din investering betyder, du låner penge til at investere for. Du har selv 100.000 kroner, men låner 900.000 kroner af banken og investerer derfor 1 million kroner.

Hvis det går godt, så får du et afkast på andre folks penge. Men hvis du ikke går godt, så betaler du renter på de penge du har lånt, og du tager et kurstab. Hvis du selv kun har 100.000 kroner og investerer for en million, så koster et værditab på 5 % dig halvdelen af din egenkapital.

Gearing er et finansielt instrument, der hurtigt kan gøre dig rig, men mere sandsynligt ruinerer dig som hobbyinvestor.

Med aktieinvestering som privatperson vil du hellere være kedelig og investere for dine egne penge. Her kan du tåle at gå ned i en periode. Men du går ikke fra hus og hjem, når du taber 10 %.

For professionelle investorer med store finansielle virksomheder bag sig i gearing interessant. Men ikke for os andre.

Da Schweiz 15. Januar 2015 valgte at fjerne frankens sikring til euroen eksploderede valutamarkedet. Indtil da havde der været en ”arbitrage-mulighed” for at tjene penge ved at spekulere i kurs. Fordi at margenerne var så små, var det dog almindeligt for investorer at låne store summer til at investere for. Den danske handelsbank Saxo Bank var en af de banker, hvor flest aktive kunder lånte penge til at investere i schweizer-franken for.

Da franken flød frit, betød det et tab på op imod 50 % for mange på få minutter. Det er 50 % af en samlet formue, hvor måske 90-95 % var lånt. Flere kunder skyldte på et øjeblik pludseligt banken hundredetusinder, ja flere millioner, kroner.

Dét er risikoen ved ikke at investere for dine egne penge. Bild dig ikke ind, du ved noget, de andre ikke gør. Markedet stiger altid i praksis, og hvis du er med på vognen med en fin spredning i C20-indekset vil også du tjene et fornemt afkast med tiden.

Alternativ: Obligationer og ejendomme

Du bør kende til især 2 alternativer til investering i aktier: Ejendomsinvestering og obligationer.

Jeg har skrevet en artikel på Langsomtrig.dk om ejendomsinvestering. Du har flere muligheder for at investere dine penge her, afhængigt af hvor meget arbejde du ønsker:

• Du kan selv købe lejligheder og udleje dem med henblik på afkast på drift
• Du kan købe lejligheder og udleje og håbe på ikke alene drift, men også værdistigning
• Eller du kan bruge dine penge på et K/S, der investerer i ejendomme for dg (den mere passive løsning)

Hvilken løsning der er bedst, afhænger af din præcise økonomiske situtaion og din tidshorisont.

Med obligationer låner du effektivt enten staten eller virksomheder penge. Det mest almindelige for danske investorer er at købe statsobligationer. Hvilken rente du får afhænger af, hvor sikker en stat, der er tale om. Danske statsobligationer giver en lille rente – faktisk røg renten i minus i 2016 med 0.44 % for anden gang nogensinde. Statsobligationer i sydamerikanske lande giver til gengæld fornemme renter. Men her er det også kun 15 år siden, Argentina i 2001 gik konkurs og nægtede at betale de lånte penge tilbage.

Med obligationer får du en forholdsvis sikker rente, og du bestemmer selv udløbstid. Derfor er obligationer egnede, hvis du om få år går på pension og ikke skal risikere hele formuen.

Jo yngre du er, jo større en del af din formue bør du dog investere i aktier i stedet. Her er din risiko større og du kan tage et kurshug i en periode, men med tiden stiger aktiemarkedet. Har du en lang nok tidshorisont, kan du derfor være lige så sikker på, dine aktier stiger som de to andre sikre ting i livet: Døden og skatter, som Benjamin Franklin sagde det. Aktier er en sikker investering, hvis du har nok tid at løbe på.

Har du spørgsmål til investering af aktier i praksis? Du er velkommen til at skrive en kommentar til indlægget herunder!