Når snakken falder på sikker investering tænker på de fleste på (stats)obligationer.
Her låner du penge til staten og får over 1-10 år dine penge tilbage med en på forhånd bestemt rente. Risikoelementet ligger i, at en stat kan gå konkurs som det skete bl.a. for Argentina i 2001.
Vælger du dog at investere i danske statsobligationer er det meget tæt på en 100 % sikker investering. Danmark går næppe konkurs.
Til gengæld får du også kun en rente, der kun lige holder dig over inflationen.
Inflationen i et givent år er 1-2 %. Inflationen betyder, at dine penge mister deres købekraft. Har du dem stående på en bankkonto mister de bare købekraft år for år.
Med statsobligationer får du en rente fra 1-3 % – i hvert fald, hvis du vælger de danske. Med græske statsobligationer kan du få to-cifrede afkast, men her medfølger også svedeture hvergang den græske regering nærmer sig betaling til de store lån fra euro-landene.
I bedste fald tjener du en procent på dine penge når inflationen fratrækkes med obligationer. Statsobligationer er derfor mere at anse som et værn mod inflation nærmere end en afkastorienteret investering.
Ved at påtage en større – men stadig overkommelig – risiko er det muligt at få et markant højere afkast.
Vi lister herunder de 3 mest sikre investeringer og forklarer fordele og ulemper ved dem alle.
Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, du ikke får de investerede penge igen. Jeg modtager kommission fra Nordnet.
Mest sikre investering: Obligationer
Renterne på en statsobligation per skrivende stund er mellem 0.25 % og 4 % afhængigt af i hvor lang tid du er villig til at binde dine penge og om du ønsker afdrag eller om staten har afdragsfrihed.
Inflationen til sammenligning var i 2014 0.6 % – men vi skal ikke længere tilbage end til 2012 for en inflation på 2.4 % og 3.4 % i 2008[1].
Ved at låse dine penge lige til den lave renter risikerer du et endda negativt afkast med inflation fratrukket, hvis inflationen igen begynder at stige – et scenarie, der med den nylige recession bag os ikke er utænkeligt.
Obligationer er derfor en sikker investering i den forstand, at du hiver noget af det tabte i inflationen ind igen og potentielt opnår en gevinst – men næppe et redskab til at få din formue til at yngle.
Du kan engagere dig med udenlandske statsobligationer. Det er dog forbundet med en stor risiko, hvis du placerer en væsentlig del af dine midler i eksempelvis græske eller italienske statsobligationer med henblik på at hæve dit afkast. Argentina gik konkurs i 2001 og Grækenland var i flere uger tæt på i 2014 og 2015.
Statsobligationer giver dog god mening, hvis du nærmer dig pensionsalderen og mest af alt investerer for at undgå et indhug i din formue. Her giver entre til aktiemarkedet mindre mening, da du med en kort tidshorisont er mere eksponeret overfor tab, hvis du rammer på markedet ned – og ikke ”har tid” til at vente på at markedet kommer op igen.
Statsobligationer er en sikker investering.
Men har du mere end et par år til du ønsker at bruge dine penge bør du overveje en knap så ”livrem og seler”-løsning.
2. mest sikre: Aktier i markedsindekser
Aktiemarkedet på verdensplan stiger i snit knap 5 % om året, hvis vi kigger på de sidste 20 år[2].
Hvis du investerer i et bredt markedsindeks af de mest handlede aktier (jo oftere en aktie handles, des mere sikker kan du være på at prisen er den ”rigtige”; forstået som markedsprisen) kan du derfor på sigt forvente et lignende afkast.
Du afkast på aktier vil være højere, hvis du går ind i markedet på det ”rigtige” tidspunkt – mens det er på bunden. Tilsvarende vil dit afkast være ringere, hvis du køber, mens aktierne er på vej ned.
Med aktiemarkedet er det vigtigt, du har tid til at ”blive inde”, selvom dine aktier mister værdi. Derfor er gearede investeringer farlige – mere herom længere nede i denne artikel.
Hvis du har tid og ressourcer til at tage et fald og komme op igen er aktier derfor et reelt alternativ som sikker investering. Din sikkerhed forudsætter dog, at du kan binde dine midler op indtil aktiemarkedet er på vej op igen og har givet dig det ønskede afkast.
Usikkert: Vælge egne aktier
Alternativet til et markedsindeks – fx en indeksfond, der køber bredt i det danske C20-indeks over de mest omsatte (handlede) aktier i Danmark – er selv at vælge dine aktier.
Dette er med betydeligt større risiko.
Økonomerne Michael Møller og Niels Christian Nielsen anbefaler i deres bog ”Din Økonomi” (i øvrigt en anbefalelsesværdig bog om privatøkonomi, den lidt tørre titel til trods) markedsindeks frem for selv at vælge dine aktier på grund af DAKALOS-teorien.
Den står for ”De Andre Kan Også Læse Og Skrive”. Som almindelig investor på bunden er du flere dage bagud, når du læser nyheder i avisen. Hvis du slår aktiemarkedet med dit valg af aktier skyldes det sandsynligvis mere held end fornuft.
Hvis du leder efter en sikker investering bør du derfor ikke vælge dine aktier selv og ej heller lytte til eksperter, der anbefaler at købe og sælge aktier i et væk.
Invester i markedet i stedet for og følg med, når det stiger.
Den mest sikre investering er sandsynligvis statsobligationer – men aktier kommer ind på en tæt 2. Plads med et betydeligt bedre afkast, hvis du har tid til at vente på at markedet med sikkerhed er i stigning.
Ikke brugbart med kort horisont: Ejendomsinvestering
Ejendomsinvestering som sikker investering giver mening.
Hvis du deltager i store projekter – ofte erhvervsbygninger med uopsigelige lejekontrakter og stærke selskaber bag – er du sikret en fornuftig rente på et forholdsvis sikkert ståsted.
Det er dog ikke brugbart med en kortere tidshorisont, da du med ejendomsinvestering ofte låser dine penge i en 5-, 10- eller 15-årig periode med ”garanteret afkast” (under forudsætning af udlejning og en række andre faktorer) i perioden.
Med længere tidshorisont er ejendomsinvestering som sikker investering et reelt alternativ til statsobligationer, da du med stor sandsynlighed ikke alene opnår ikke at tabe penge til renter, men også et egentligt afkast.
Jo tættere på pension – des sikrere strategi bør du vælge
Tommelfingerreglen inden for investering af dine penge er, at jo tættere du er på pensionsalderen (og derved har brug for at få frigivet dine penge, da du så mister din almindelige lønindtægt), des mindre en risiko bør du acceptere.
Som ung bør du derfor investere i aktier eller anden investering med risiko, for du har ”råd” til at tage den og markedet vil på sigt stige. Sidder du og skal bruge dine penge om 5 år vil statsobligationer være en mere tillokkende mulighed.
Renter i banken er den værste mulighed
Uanset hvad din strategi er, så lad ikke renterne i banken være din metode.
De danske banker tilbyder lige nu historisk lave renter. Du skal i flere banker være taknemmelig, hvis du får mere end 0 % over de første 50.000 kroner på din konto.
Flere banker lokker med 5 % i rente på de første 50.000 kroner. Dette svarer til 2.500 kroner i renter om året. Renterne på resten af din formue er 0.
Det giver mening – hvis du ”gider besværet for så lidt” – at have 50.000 kroner stående på kontoen hele tiden til en sikker rente på 5 %.
Resten af dine penge bør du dog investere således, du får et reelt afkast – uansaet om det er statsobligationer (anbefalet løsning med kort tidshorisont) eller aktier (anbefalet ved længere tidshorisont).
Undgå gearede investeringer
Med en vis formue vil de fleste banker tilbyde dig at geare din investering.
Det betyder, du har mulighed for at låne penge i banken til at investere for. Du låner penge til en rente med henblik på at reinvestere dem til et højere afkast.
Med gearede investeringer mister du kontrollen. Hvis du rammer markedet på vej ned og ikke har mulighed for at stille sikkerhed for bankens udlån kan banken effektivt tvinge dig til at sælge dine aktier på det værst tænkelige tidspunkt.
Hvis du ønsker en sikkerhed investering ofrer du et vist afkast for fortsat at have kontrollen. Derfor bør du i den henseende undgå gearede investeringer, der til andre formål (aggressivt afkast med en højere risikoprofil) ellers kan være en udmærket fremgangsmetode.
[1] http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/prisindeks/forbrugerprisindeks-og-aarlig-inflation
[2] https://www.nordealivogpension.dk/Om+os/Aktuelt+om+pension/Nyhedsbrev/Obligationer+gav+bedre+afkast+end+aktier+over+de+sidste+20+%C3%A5r/1338612.html